FAQ

Du sidder sikkert med en masse spørgsmål omkring det at starte på Hasseris. Vi har derfor samlet en FAQ med svar på de mest almindelige spørgsmål.

Mangler du information, så send os en mail på hg@hasseris-gym.dk, og så vender vi tilbage til dig ASAP.

Hvordan får jeg et ungdomskort til bus og/eller tog?

Du kan få et ungdomskort til bus og/eller tog, når du er elev på Hasseris Gymnasium, og egenbetalingen er 13,16,- kr pr dag. det udstedes for et kvartal ad gangen, og du skal altid betale forud. På www.ungdomskort.dk og www.nordjyllandstrafikselskab.dk kan du finde de oplysninger, du har brug for, hvis du skal søge om ungdomskort eller har mistet det. Som ny elev er det vigtigt, at du søger senest 14 dage før, så du kan have det inden første skoledag.  

Nogle elever kører selv i bil til skole, og de kan i særlige tilfælde få et tilskud også. Hvis du har problemer med at ansøge mv., så kan du altid henvende dig på gymnasiets kontor eller til Aalborg Kommune på 9931 4091.

Hvordan forløber en typisk skoledag?

Du har normalt op til fire lektioner på en skoledag, hvor du har forskellige fag i både din normale klasse og nogle gange på valghold. Gymnasiets kantine er selvfølgelig åben i pauserne. Skoledagen forløber på denne måde: 

 

  1. Lektion: 8.15–9.45
  2. Lektion:10.05–11.35
  3. Lektion:12.05–13.35
  4. Lektion:13.45–15.15
  5. Lektion:15.20–16.50

Hvor kan jeg se mit skema?

Vi bruger Lectio som vores digitale platform. I løbet af de første dage på gymnasiet får du et personligt brugernavn og adgangskode, så du kan logge på. Vi forventer, at du bruger Lectio dagligt for at se dine nødvendige informationer som fx skema, lektier, karakterer, skriftlige opgaver, fraværsopgørelse osv. 

Skal jeg medbringe en laptop?

IT er en integreret del af undervisningen, og du skal derfor medbringe en bærbar PC eller mac, der er forsynet med et opdateret antivirusprogram. Gymnasiet har et hurtigt og stabilt WIFI, som selvfølgelig kun må bruges til undervisningsformål. Vi stiller også en komplet Office 365-programpakke til rådighed, der kan bruges på op til 5 enheder. Har du problemer med dit device, har vi en velfungerende IT-afdeling, der hjælper dig på vej.