Engelsk A + Tysk F A eller Fransk B A + Samfundsfag B
Engelsk A + Tysk F A eller Fransk B A + Samfundsfag B
Arbejdet med kommunikation og samfundsforhold står centralt på denne studieretning.
Studieretningens indhold
Srudieretningen drejer sig først og fremmest om kulturforståelse gennem litteraturen, men også film, musik og digitale medier danner grundlag for dette arbejde. Du får desuden indblik i økonomiske og politiske forhold, globalisering og multietniske samfund, ligesom du også kommer til at beskæftige dig med emner som identitetsdannelse, livsstil og storbykulturer.
Studieretningen giver dig indsigt i samfundsmæssige og historiske forhold samt i sociale, politiske og økonomiske strømninger i såvel Danmark som i Europa og de engelsktalende lande. På den måde får du indblik i politiske beslutningsprocesser i en global sammenhæng, og du lærer at navigere i politiske systemer i Danmark og EU.
Tyskland er dansk erhvervslivs største handelspartner, og du vil være godt rustet til at begå dig på et internationalt plan i den sammenhæng. Ligeledes er Frankrig en tæt allieret samarbejdspartner i Europa og ikke mindst i det politiske samarbejde i den Europæiske Union. Studieretningen har derfor en stærk europæisk profil med fokus på europæisk sprog, kultur og samfundsforhold.
Fremtidsmuligheder
Denne sproglige studieretning giver dig et fordelagtigt fundament for dit videre uddannelsesforløb, hvad enten det kommer til at rette sig mod den private eller den offentlige sektor med jobområder inden for medier, kommunikation og sprog. Studieretningen er relevant for dig, der overvejer en videregående uddannelse inden for især de humanistiske eller samfundsvidenskabelige fag.
Kort om studieretningen
Du vil komme til at beskæftige dig med:
- at kunne begå sig og kommunikere på et internationalt plan
- at forstå kulturer, der har tysk, fransk eller engelsk som hovedsprog
- massemedier og globalisering
- at arbejde med forskellige typer af litteratur, film og musik
- sociale, politiske og økonomiske forhold i Danmark, Tyskland og England
- samfundsmæssige og historiske forhold set ud fra et sprogligt perspektiv.
Vi er glade for at hjælpe vores elever med at blive endnu dygtigere. Det gør vi også med sociale aktiviteter, hvor gymnasiet danner rammen om hyggelige stunder, hvor du kan få venner på tværs af klasser og årgange. Vi vil nemlig gerne hjælpe dig med at udvikle dig både personligt og fagligt på Hasseris Gymnasium.