Hasseris Gymnasium
Musical 2026
Igen i år åbner vi dørene til HG i uge 6, når den årlige musical løber af stablen. Denne gang har vi fornøjelsen af at præsentere Beatles‑musicalen Across The Universe – en forestilling, der bygger på gruppens ikoniske sangunivers og væver en lang række klassikere ind i fortællingen om de unge elskende Jude og Lucy, herunder All My Loving, Let It Be, Blackbird og All You Need Is Love.
Vi håber endnu en gang at fylde salen op, når vi har premiere på musicalen tirsdag den 3. februar kl. 19.30. Vi spiller desuden onsdag den 4. februar kl. 18.00, torsdag den 5. februar kl. 19.30 og fredag den 6. februar kl. 18.00.
Billetter kan købes på Place2Book eller ved henvendelse til gymnasiets kontor på 96 32 71 10 eller hg@hasseris-gym.dk. Billetprisen er 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn til og med 12 år.
Læs mere om årets musical her.
Jubilarfest 2026
Kære Jubilar!
Har du fået fat på alle dine studenterkammerater fra 1976, 1981, 1986, 1991, 1996, 2001, 2006, 2011 og 2016? Ellers er det på høje tid, for nu starter billetsalget til årets store jubilarfest på Hasseris Gymnasium, som afvikles lørdag d. 6. juni kl. 18-01.
Se mere på skolens hjemmeside og køb din billet her.
Vi glæder os sådan til at se jer igen!
Udsyn
På Hasseris Gymnasium sørger vi for, at verden kommer endnu tættere på. Uanset om du vælger en af vores rejseprofiler med rejseaktivitet hvert år eller en anden studieretning, er det vigtigt for os at give dig udsyn og indblik i den verden, du lever i. Vi vægter det højt, at undervisningen beskæftiger sig med andre kulturer, international politik og lærer dig at navigere i en globaliseret verden.
Vi er glade for at hjælpe vores elever med at blive endnu dygtigere. Det gør vi også med fritidsaktiviteter, hvor gymnasiet danner rammen om hyggelige stunder, hvor du kan få venner på tværs af klasser og årgange. Vi vil nemlig gerne hjælpe dig med at udvikle dig både personligt og fagligt på Hasseris Gymnasium.
Web-tilgængelighed
Se tilgængelighedserklæring.
Læs mere