Samfund

De samfundsfaglige studieretninger er for dig, der interesserer dig for politik, international politik, økonomi og sociologi. Du vil få et detaljeret indblik i de danske partier, og de ideologier, der ligger bag dem, og det vil give dig kompetencer til at analysere og vurdere, hvorfor de enkelte partier handler, som de gør. Med andre ord tager studieretningerne udgangspunkt i det danske demokrati, men ser samtidigt ud mod den internationale politiske scene i arenaer som fx EU og FN. Desuden beskæftiger studieretningerne sig også med, hvad det er for tendenser, normer og udfordringer, der præger vores senmoderne samfund.

De samfundsfaglige studieretninger tager alle udgangspunkt i de strukturer, der kendetegner det samfund, vi lever i. Det vil sige, at vi analyserer på samfundets normer og regler for at komme med forklaringer på, hvordan det påvirker mennesket, og ikke mindst hvordan mennesket kan påvirke samfundet.

Klik ind på vores samfundsfaglige studieretninger herunder, og ønsker du uddybet information om de enkelte studieretningers fagsammensætninger, så se mere her. Du kan også læse mere om vores verden i informationsmaterialet til kommende elever, eller se vores engagerede undervisere præsentere fagene i gymnasiet her.